Stress handler om vores sansning, tanker, følelser, oplevelse og tolkning af omgivelsernes krav. Stress handler også om balancen mellem omgivelsernes krav og vores ressourcer til at håndtere kravene.
Vores sansning og oplevelse af stress
Mennesket er socialt og vil begive sig rundt i verden blandt andre. Derfor bliver vi konstant påvirket af vores sanseindtryk fra verden. Og vi tolker både vores sanseindtryk af ”noget” fx naturen, byen og trafikken og af ”nogen” fx vores kollegaer, familie, chefer og personer i myndigheder og medier. Som resultat af vores hjernes tolkning af situationen, får vi den samlede oplevelse.
Tolkning af oplevelsen
Den samlede oplevelse består af vores sansninger, følelser og tanker, vi har både i og efter situationen. Vi tillægger oplevelsen værdi, som både kan være negativ og positiv. I almindelighed vil man opfatte ”et problem” som noget neutralt eller negativt. “En udfordring” ses normalt som neutralt eller positivt, og ”en mulighed” som noget positivt. Men de tre forskellige beskrivelser, kan være beskrivelser af oplevelsen af den samme situation. De forskellige beskrivelser af en oplevelse, fortæller også i hvilken grad personen ser sig i stand til at kunne håndtere situationen. Psykisk stress kommer af en påvirkning, som vi føler, vi skal forholde os til. Samtidig oplever vi, at situationens krav overstiger de ressourcer, vi har til vores rådighed. ”Ressourcer” skal i denne forbindelse primært forstås som vores indre ressourcer, altså vores evner og kompetencer.
Oplevelse af stress
Hvis vi fx
- bliver mødt (påvirkning) med en ny opgave fra vores chef (oplevelse af krav)
- på et tidspunkt, hvor der er mange andre opgaver og deadlines nærmer sig (manglende tidsmæssige ressourcer),
- vil vi ofte tolke situationen som negativ, og
- have en oplevelse af at være pressede.
Hvis opgaven derimod var kommet på et tidspunkt, hvor vi havde bedre tid, ville vi måske tolke situationen som positiv. Så stress kommer af en ydre påvirkning. Den ydre påvirkning giver oplevelse af krav. Og vi føler os tvunget til at forholde os til kravet. Samtidig oplever vi, at vores evner og ressourcer til at tackle situationen ikke rækker til at møde kravene.
Belastende forhold og dermed risiko for stress er:
- høje krav til tempo, opgavemængde, viden og kreativitet.
- Ubehaglige begivenheder fx konflikter, chikaner eller mobning giver særlig store belastninger.
Omvendt giver gode ressoucer bedre mulighed for at håndtere situationen, og dermed undgå at opleve pres. Ressourcerne kan ses som en række kompetencer og evner, som både andre og en selv er med til at skabe.
Særlige stress- og belastningstyper
Mennesker, som er optagede af nærhed, omsorg og pleje af andre fx social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, socialformidlere eller den som passer en alvorligt syg pårørende kan give så meget, at de ikke har mere at give af og derfor når en tilstand af udbrændthed.
Mennesker, som i deres arbejde oplever meget voldsomme og unormale begivenheder fx brandfolk, reddere, politi, sikkerhedsvagter og soldater udsættes som en del af deres arbejde for kritiske hændelser, som kan være så voldsomme, at hændelserne virker traumatiserende.
Adfærdstyper og stress
Kroppens organer belastes, hvis vi er i konstant aktivitet uden at slappe af og deaktivere. Hvis vi har fået os tillangt et adfærdsmønster, hvor vi hele tiden anstregner os med at løse opgaver og være i aktivitet og interaktion med andre, kan vi opnå en tilstand af kronisk anspændthed, som er usund.
Type A adfærd er præget af dette. Type A adfærd er karakteriseret ved stor målrettethed. Personer med type A adfærd er ofte præstations- og konkurrenceorienterede, selvkritiske og utålmodige. De forsøger at nå mange ting på en gang og kan let opleve vrede og irritation.
Type B adfærd er karakteriseret ved afslappethed. Personer med type B adfærd er ikke optaget af præstationer og konkurrence. De oplever ikke tidspres, tager tingene med ro og oplever ingen eller lav grad af vrede og irritation.
Når man i videskabelige undersøgelser har identificeret mennesker med type A og B adfærd og fulgt dem i en årrække, har man fundet højere forekomst af stress og hjerte-kar-sygdomme blandt type A adfærd end type B adfærd.
Indflydelse giver mindre oplevelse af stress
Den amerikanske stress forsker Robert Karasek har udviklet krav- kontrolmodellen. Modellen kombinerer oplevelsen af krav fra omverdenen med oplevelsen af kontrol og indflydelse på situationen:
| Lave krav | Høje krav | |
| Høj kontrol og indflydelse | Afslappet | Aktiv |
| Lav kontrol og indflydelse | Passiv | Belastet |
Modellen viset at det er kombinationen af at opleve høje krav og have lav kontrol og indflydelse, som gør at man belastes.
Eksempel på stressmodellen om krav / kontrol
Man kan bruge det at lære at køre bil som eksempel. Når man starter på manøvrebanen, kan man måske opleve, at der er høje krav – man skal køre bilen – og man har lav grad af kontrol, fordi man både skal betjene kobling, bremse, speeder og ret. Så oplever man måske at befinde sig i en belastende situation. Men efterhånden som man bliver bedre til at betjene bilen, vil man føle sig mere sikker og opleve en aktiv situation. Når man bliver erfaren bilist og der ikke er meget trafik og vejrforholdene er gode, vil bilkørsel måske ligefrem opleves som afslappende, fordi man oplever lave krav og en høj grad af kontrol og indflydelse. Og oplevelsen ændres brat, hvis det pludseligt bliver glat eller et dyr løber ud på vejen.
Forsøg med indflydelse på påvirkning
Modellen stemmer også overens med laboratorieforsøg, hvor mennesker, som blev udsat for høje lyde, havde lavere stressreaktioner, hvis de havde mulighed for at afbryde lydene end hvis de ikke havde. Stressreaktionerne var også lavere, selvom de ikke brugte muligheden for at afbryde lydene. Så oplevelsen af at have kontrol og indflydelse på sin situation, hjælper på stressreaktionen.
I vores almindelige hverdag kan det være sværere, at give sig selv oplevelsen af kontrol og indflydelse. Og det kan også være svært, at ændre oplevelsen af kravene. Men måske kan man påvirke den tid, man har til en opgave ved at tale med den, som har stillet opgaven. Det kan medvirke til en følelse af at have indflydelse, fordi man selv lykkedes med at ændre kravet samtidig med en følelse af lavere krav, fordi man har bedre tid.
Oplevelse af kompetencer giver mindre stress
Kompetencer er summen af, hvordan man organiserer og bruger sine evner, så man udfører de handlinger, der skal til for at opnå et bestemt mål. Man kan træne sine kompetencer. Jo flere gange man har succes med en vanskelig opgave, jo nemmere vil det opleves. I eksemplet med at lære at køre bil, skal man lære at koordinere synsindtryk af vej og trafik med de bevægelser med arme og ben, som skal til for at betjene bilen. Det er kompetence, som beskriver en bestemt adfærd ”at kunne køre bil”. Når man starter i gymnasiet kan matematik synes vanskelig, men for den trænede student er det nemmere. Studenten har tilegnet sig en viden, som gør matematikken nemmere.
Viden og færdigheder i kontekst= kompetence
Både billisten og studenten skal bruge sin viden og færdigheder og sætte dem i spil i en kontekst. Fx kende og overholde færdselsloven og bruge de rigtige matematikformler til at løse et bestemt problem. Når man kombinerer sin viden og færdighed med konteksten og organiserer og bruger det til at opnå mål, kaldes det kompetencer. Ved uddannelse, kurser, træning, sidemandoplæring og ved at iagttage andre kan man øge sin viden og færdigheder. Når viden, færdigheder og kompetncer øges kan det måske hjælpe til at opleve kravene som lavere.
Sociale kompetencer giver mindre stress
Et godt socialt netværk beskytter mod pres. Dels hjælper det, at betro sig til nogen man stoler på, og dels kan man måske få støtte og hjælp til nogle praktiske forhold. Et godt socialt netværk er præget af gensidighed. Gensidighed betyder man skal have en oplevelse af, at man i det lange løb får noget igen, når man investerer i det fælles. Dette betyder også, at ikke alle sociale relationer virker positivt på helbredet. Konfliktfyldte relationer i privat- eller arbejdslivet belaster. Og postive relationer præget af gensidighed har i flere videnskabelige undersøgelser vist sig at beskytte mod situationer, som belaster.
Følelsesmæssige kompetencer giver mindre stress
At kunne deltage og være i gode, gensidige og indfølende relationer kræver følelsesmæssige kompetencer. Man skal både kunne identificere sine egne følelser, deres nuacer og styrker og kunne give passende udtryk for dem, så andre kan tolke dem. Samtidig skal vi kunne aflæse andres følelser, tolke dem og reagere passende. Mennesker, som får mulighed for at tale om deres følelser i pressede situationer, viser færre fysiske stressreaktioner. Men hvis omgivelserne ikke tillader eller begrænser at man udtrykke følelser, virker det belastende.