Stress, belastning og balancer

Stress – værd at vide

Stress – hvad er det?

Ordet ”stress” bruges i flæng. En videskabelig formulering hænger ikke særlig godt sammen med vores hverdagsforståelse af ordet. Stress er krop og sinds reaktioner på belastninger. Belastningerne kaldes stressorer.

Først og fremmest regnes stress ikke for at være en sygdom eller en diagnose. Alligevel kan man være så påvirket af stresssymptomer, at man er syg og må sygemeldes. Lægen vil måske sige: ”Du lider af stress” – uden at det dermed er en sygdom – men patienten har en række symptomer på overbelastning, er syg af det og har brug for aflastning, hvile og rekreation under en sygemelding.

Stress kan forstås ud fra flere synsvinkler. Fra en biologisk synsvinkel kan vi opleve begivenheder, som vi kan opfatte som truende på vores liv, helbred og velbefindende. Truende begivenheder kan både være de meget voldsomme fx krig, færdselsulykker, naturkatastrofer, overfald og røverier, hvor nogen eller noget giver en alvorlig trussel mod os. I så fald er vores krop og psyke forhåndsprogrameret til at gå i alarmberedskab. Fra en psykologisk synsvinkel kan vi få påvirkninger fra omgivelserne, som vi oplever, vi er tvunget til at forholde os til. Det kan være krav eller udfordringer fra arbejds- og  privatlivet eller vores generelle livssituation. Krav og udfordringer kan vi tolke som noget neutralt, negativt eller positivt. Normalt tolker vi stress som noget negativt.  Så man kan se stress som en betegnelse for belastninger i vores livssituation, som giver negative og uhensigtsmæssige tankemæssige, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner.

Hvor ofte og hvor alvorligt?

I følge Sundhedsstyrelsen er der flere kvinder end mænd, som føler sig stressede. Blandt de erhvervsaktive føler 10 % af mændene og 12 % af kvinderne sig ofte stressede. Og hver dag er 35.000 danskere er sygemeldt pga. Stress. Ca. 300.000 danskere lider af alvorlig stress og en halv million føler sig udbrændte på jobbet. Stress giver hvert år anledning til at en halv million danskere kontakter deres læge, 30.000 hospitalsindlæggelser og 3000 førtidspensioner.

Derudover giver stress anledning til nedsat immunforsvar, hyppigere tilskadekomst ved ulykker og følgesygdomme som kredsløbsforstyrrelser.

Nye forskningsresultater viser også, at når en person har været meldt syg med stress, er evnen til at koncentrere sig, løse problemer og tage beslutninger stadig dårligere et år efter tilbagevenden til arbejdet, end hvis man ikke havde været syg af stress.

Så stress er både meget alvorligt og desværre også meget ofte forekommende.

Stressreaktionen

Det er ikke den belastende situation, der giver stresssymptomer. Det er vores egen krop og psykes forsøg på at håndtere den belastende situation, som giver symptomerne. Krop og psyke forsøger at bevare en indre balance i centralnerve-, hjerte-kar, hormon- og immunsystemerne. Når vi skal forsøge at klare udfordringer fx arbejdspres, eksamen eller en infektion udløses en eller flere reaktioner. Reaktionen igangsættes automatisk og involverer det sympatiske nervesystem. Dette giver hurtigere hjertefrekvens, øget tilførsel af blod til musklerne, hurtigere vejrtrækning og udspiling af pupiller. Kroppen gør sig på alle måder klar til at yde sit bedste. Det er en sund og naturlig reaktion, som advarer os mod farer og sætter os i stand til at beskytte os mod dem.

Men når vi sættes i et konstant alarmberedskab og ikke jævnligt får lejlighed til at aktivere det parasympatiske nervesystem, giver det os en overbelastning som stress. Det parasympatiske nervesystem nedregulerer vores hjertekar, hormon- og immunsystemer. Når det parasympatiske nervesystem er igang, får vi en langsommere hjertefrekvens, mindre tilførsel af blod til musklerne og mere blod til de indre organer, langsommere vejrtrækning og sammentrækning af pupiller.

Stressorerne

De belastninger, som giver stressreaktionerne kaldes stressorer. Hvis man udsættes for en belastning, som truere eller kan true eget eller andres liv og helbred igangsættes stressreaktioner, som gør kroppen klar til at yde sit bedste for at undgå skade. På den måde gavner stressen os, fordi den søger at beskytte os mod det ubehagelige og truende. Stressorer falder i forskellige typer:

  • Livsforandringer: Når der sker afgørende forandringer i vores liv, belaster det. Der kan fx være tale om at miste sit arbejde, skifte job eller arbejdsfundktion, få et barn, begynde eller ophøre med et samlivsforhold, starte på en uddannelse, skulle flytte og skader eller sygdomme hos nærmeste pårørende.
  • Akutte påvirkninger: Når vi udsættes for ændringer, trusler eller krav fra omgivelserne, som vi oplever som udfordrende, men som vi kan håndtere ved at fjerne os fra truslen eller fjerne truslen. Efter udfordringen er håndteret ved at kæmpe med den og fjerne truslen eller flygte og fjerne os fra truslen, kan vi vende tilbage til vores oprindelige indre balance med lavere hjertefrekvens og nedregulering af hormon- og immunsystemer. Eksempler på almindelige akutte påvirkninger er at skulle nå en deadline, skulle til køreprøve, eksamen eller jobsamtale, give en præsentation eller have en konflikt med en kollega eller familiemedlem.
  • Kroniske påvirkninger: Når vi gennem længere tid udsættes for belastende livsforhold, som vi ikke har personlige eller ydre ressourcer til at løse eller som er vanskelige eller umulige at påvirke. Eksempler på kroniske påvirkninger er: at være under konstant tidspres, at være udsat for chikane eller mobning, at passe en syg pårørende eller at leve i et utrygt parforhold.

Symptomer på stress

Symptomerne på stress er både nogle fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. De almindeligt forekommende symptomer på stress er:

Psykiske Vrede og aggressivitet, angst, tab af kontrol, impulsiv adfærd, depression, hjælpeløshed, håbløshed, lavt selvværd, nervøsitet, humørsvingninger, mareridt.
Fysiske Hovedpine, smerter i muskler, ryg og bryst, søvnforstyrrelser (sover meget, kan ikke falde i søvn, vågner i utide), appetitløshed, svimmelhed, svedeture, hjertebanken, kvalme og sure opstød
Adfærdsmæssige Spiser mere eller mindre, drikker mere alkohol, ryger mere, tager mere medicin, rastløshed, bider negle, skærer tænder, banker med fingre eller fødder, undgår andre, rynker på panden

Særlige former for stessreaktioner

Udbrændthed kan opstå, når man gennem lang tid har været udsat for krav, man ikke oplever at kunne leve op til. Tilstanden er en dyb følelsesmæssig og fysisk udmattelse, hvor man føler sig drænet for energi, negativ, kritisk og har mistet sin motivation. Udbrændthed kommer af gennem lang tid, at have givet så meget, at man ikke har mere tilbage at give af. Hvor et menneske, som er ramt af stress godt kan opleve, der er håb forude, oplever den, som er ramt af udbrændthed, håbløshed.

Meget voldsomme og belastende begiveheder fx naturkatastrofer, pludseligt tab af en nærtstående, overfald og overgreb, trafikulykker, brand, terror og krig er kritiske hændelser, hvor vi selv eller andre har været truet på liv og helbred. Kritiske hændelser ligger hinsides vores oplevelser, erfaring og forventning til verden og andre mennesker. Kritiske hændelser kan være så voldsomme, at de resulterer i post-traumatisk stress. Meget forenklet er post-traumatisk stress normale reaktioner på meget unormale begivenheder. Post-traumatisk stress er præget af, at den traumatiske begivenhed  trænger sig på i bevidsheden på en meget ubehagelig måde.

Du kan læse mere om faktorer som mindsker og øger belastningen her

og om samtale terapi mod stress her.